


Innovationssamarbejdet udvikler og tester skalérbare, 3D‑printede revpaneler, som kan eftermonteres på eksisterende havnevægge. Målet er at skabe levesteder for marine arter og samtidig nedbringe CO₂‑aftrykket fra materialer og løsninger ved havneombygninger. Panelerne kombinerer bindere med lavt CO₂‑indhold og bioreceptive overflader, er modulære og kan nemt monteres, afmonteres og omkonfigureres.
Mange danske havne er på vej mod mere multifunktionelle bynære waterfronts, men selve den fysiske infrastruktur er ofte økologisk inaktiv og materialetung på CO₂. Traditionelle havnevægge i stål og beton rummer hverken levesteder for marine organismer eller en lav materialebelastning. Det er en overset mulighed for at styrke biodiversitet samtidig med, at man reducerer materialerelaterede CO₂‑udledninger ved opgraderinger af eksisterende anlæg.
Projektperiode
december 2025 - maj 2027
Fokusområde
Build 4.0, Byggematerialer
Budget
1.200.000
1.188.000 i støtte fra WE BUILD DENMARK
Kontaktperson
Marianne Meyer Jakobsen