Udbud innovation byggeri

Byg innovation – sammen

Udbud af innovationsmidler

We Build Denmark - Droplet

Byg innovation –

- søg midler til innovationssamarbejder

Du kan få støtte til at udvikle din forretning med nye løsninger, koncepter og forretningsmodeller. Innovationsmidlerne giver din virksomhed et skub til at teste idéer, modne teknologier eller skabe noget helt nyt – sammen med andre.

Midlerne er bevilget af Virksomhedsudvikling Danmark og administreres af WE BUILD DENMARK. 

Ansøgningsfrist: 1. maj

Ansøgninger behandles efter fristen – ikke efter først-til-mølle-princippet.

Ansøgningsfristen er overskredet.

Få besked, når vi udbyder midler? 

mio. DKK

*6 mio. til virksomheder og 4 mio. til videninstitutioner.

Kontaktliste

Webinar om midlerne

WE BUILD DENMARK inviterer alle med interesse for at søge midler til webinar den 30/3 fra 10-11.30. Her får du dybere indsigt i både de faglige, økonomiske og administrative rammer for innovationssamarbejder.

30. marts
Kl. 10.00 - 11.30

Om puljen og midlerne

Vælg det budget, der passer til idé, projekt og ambitioner.

Hvis du har en videnpartner med i projektet, tildeles de et budget på niveau med virksomhedernes – uden at det går ud over virksomhedernes budget.

Vi er med dig hele vejen

Alle ansøgere og bevillingsmodtagere, kan med fordel gøre brug af WE BUILD DENMARKS support:  

  • Information om puljen er tilgængelig her på hjemmesiden  
  • Alle dokumenter og skabeloner kan downloades her på hjemmesiden  
  • Brug vores FAQ til at få svar på de mest stillede spørgsmål 
  • Deltag i webinars, når vi åbner for nye puljer  
  • Deltag i webinars omkring krav, regler og administration 
  • Support via telefon eller mail  

Få dit innovationsprojekt omsat til værdi i markedet og vækst i din virksomhed

WE BUILD DENMARKs samarbejdmodel understøtter innovationsprojekter med at: 

Sådan søger du

1

Download dokumenter

Start med at downloade Ansøgningsskema, Aktivitets- og budgetskema og De minimis-erklæring.

Når du har dem klar, kan du begynde din online ansøgning.

2

Valg af partnere og samarbejdsmodel

Identificér partnere og vælg samarbejdsform. Vi anbefaler altid at have WE BUILD DENMARK med som innovationspartner - ligesom vi anbefaler en videninstitution som videnpartner. 

3

Upload ansøgning

Upload ansøgning med følgende dokumenter: 

  • Ansøgningsskema
  • Aktivitets- og budgetskema
  • De minimis-erklæring

Q&A

Alle små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med en konkret udfordring og en idé til, hvordan den kan løses gennem innovation.

Der skal være mindst to partnere i projektet:

  • Hovedansøger skal være en SMV i bygge- og anlægsbranchen.

  • Den anden kan fx være en anden virksomhed, en videninstitution eller en brancheorganisation

Har I brug for hjælp til at finde partnere, hjælper vi gerne med matchmaking, så vi finder de rette partnere.

Midlerne er et tilskud til lønudgifter i forbindelse med innovationssamarbejdet.

Du egenfinansierer som udgangspunkt med timer - ikke kolde kontanter. 

Du kan få støtte op til 70% af dine lønudgifter (timesats på 406 DKK). De resterende 30% skal du selv dække. Det er din egenfinansiering i innovationssamarbejdet.  

*Videninstitutioner får dækket 100 % af deres timer.

Midlerne udbetales løbende i projektperioden, men først efter projektstart og kun for godkendte aktiviteter og timer.

Udbetalingen sker kvartalsvis (og bagudrettet) fra Erhvervsstyrelsen til WE BUILD DENMARK. Vi udbetaler efterfølgende til projektpartnerne.

Ja, store virksomheder må gerne deltage – men innovationssamarbejderne tager primært udgangspunkt i SMV'ers udfordringer.

Store virksomheder kan fx bidrage som problemejere eller samarbejdspartnere, der understøtter SMV'ers innovation.

Du kan enten få dækket dine timer via gruppefritagelsesordningen eller de minimis.

Er du i tvivl, så tag fat i Marianne

Som en del af jeres ansøgning bliver i bedt om at beskrive projektets målbare succeskriterie på TRL-niveau. 

TRL-niveauer (Technology Readiness Levels) er en skala, der viser hvor langt en teknologi, innovation eller løsning er i sin udvikling – fra tidlig idé til færdigt produkt på markedet.

TRL-niveauer:

  • TRL 1: Grundlæggende principper - Grundlæggende forskning og observation af principper. 
  • TRL 2: Teknologisk koncept - Konceptet er beskrevet, og teknologien forfines. 
  • TRL 3: Proof of Concept - Analytiske og eksperimentelle studier validerer teknologien i et laboratorium. 
  • TRL 4: Validering i laboratoriemiljø - Komponenter samles og testes i et laboratorie. 
  • TRL 5: Validering i relevant miljø - Teknologien testes i et simuleret eller "relevant" miljø. 
  • TRL 6: Demonstreret i relevant miljø - En prototype er testet i et relevant miljø (pilot-skala). 
  • TRL 7: Prototype i driftsmiljø - Prototypen demonstreres i et reelt produktionsmiljø. 
  • TRL 8: Færdigudviklet og kvalificeret - Teknologien er færdigudviklet og testet i det endelige system. 
  • TRL 9: Fuldstændig klar til drift - Teknologien er udrullet og i daglig drift/salg.  

Nej, det gør det ikke. Hvis du samarbejder med en videnpartner, får videnpartneren sit eget matchende budget.

Fx: 300.000 kr. til virksomheden og 300.000 kr. til videnpartneren – uden at det påvirker din egenfinansiering eller dit tilskud.

Det forventes, at langt de fleste aktiviteter i de deltagende virksomheder vil være omfattet af EU’s stats støtteregler, da formålet med denne bevilling er at støtte en konkret og målbar fordel for netop SMV’erne. Støtten i denne bevilling ydes som de minimis-støtte eller ved anvendelse af gruppefritagelsesforordningens artikel 25, Støtte til forsknings- og udviklings projekter.

Det kan du læse mere om lige herunder. 

WE BUILD DENMARK's innovationssamarbejder er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og de er derfor underlagt statsstøtteregler - de minimis.

De minimis er en EU-regel, der sætter grænser for, hvor meget statsstøtte en virksomhed må modtage.

Som hovedregel må en virksomhed modtage op til 300.000 euro i støtte over en 3-årig periode. 

Vi beregner den estimerede de minimis-støtte for alle projektpartnere ud fra det ansøgte budget. De minimis-støtten for dette projekt skal ikke opgives på de minimis blanketten, men oplyses ved fremtidige projektansøgninger.

GBER-artikel 25 gør det muligt at give statsstøtte til forsknings- og udviklingsprojekter uden at anmelde støtten til EU-Kommissionen – så længe visse betingelser er opfyldt.

  • Støtteintensitet: 25-60 % afhængig af virksomhedsstørrelse, projektformål og aktivitet
  • Overhead: Maks. 20 % udokumenteret overhead på lønudgifter kan medregnes

Læs mere om, hvordan du ansøger, og hent de nødvendige dokumenter her.

Din ansøgning bliver indledningsvist screenet for grundlæggende formalia af sekretariatet i WE BUILD DENMARK.

Herefter vurderes den af et eksternt ekspertpanel, der scorer din ansøgning ift. vurderingskriterierne. Baseret på evalueringerne giver sekretariatet i WE BUILD DENMARK tilsagn eller afslag.

Hvis du får tilsagn, skal projektet starte senest én måned efter tilsagn.

En person i ekspertpanelet er inhabil, hvis vedkommende kender ansøger eller er ansat hos ansøger eller en partner, og kan derfor ikke vurdere ansøgningen.

Som ansøger kan du give besked til os, hvis du ønsker at en bestemt person fra ekspertpanelet ikke skal vurdere din ansøgning – det kan fx være af konkurrencemæssige årsager.

Alle ansøgninger vurderes af tre medlemmer fra ekspertspanelet.

Vores budgetrammer sætter retning for projekternes længde:
  • Virksomhedsbudget på 300.000 kr. - max 6 måneder
  • Virksomhedsbudget på 600.000 kr. - 6 mdr. til 1½ år
  • Virksomhedsbudget på 1 mio. Kr. - 1- 2 år

Nødvendige dokumenter til din ansøgning

Dokumenterne skal uploades som en del af din online ansøgning.

Har du spørgsmål?

Finansieret af

Virksomhedsudvikling_DK_logo_Center_POS_RGB
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse