Facadepaneler baseret på marine restressourcer
innovationssamarbejde

Facadepaneler baseret på marine restressourcer

We Build Denmark - Droplet

Facadepaneler baseret på marine restressourcer

Hvad er udfordringen?

Byggeriet efterspørger nye materialer med lavt ressourceforbrug, men mange af de tilgængelige løsninger er fortsat afhængige af traditionelle landbaserede biomaterialer. Ensidig afhængighed af landbaseret biomasse udgør desuden en risiko for overudnyttelse af begrænsede ressourcer. Samtidig findes der store mængder marine restressourcer – herunder muslingeskaller og ålegræs – som produceres lokalt i Danmark, men kun udnyttes i begrænset omfang. Innovationssamarbejdet adresserer denne udfordring ved at undersøge, hvordan disse marine restprodukter kombineret med biopolymerer kan anvendes til at udvikle konkurrencedygtige facadepaneler til byggeriet.

Innovationssamarbejdet bygger videre på tidligere udviklingsarbejde, hvor materialet allerede er demonstreret i en udstillingsinstallation. Formålet er nu at tilvejebringe det samlede dokumentationsgrundlag – teknisk og miljømæssig ydeevne, produktionsegnethed, omkostninger og systemintegration – der er nødvendigt for at tage materialet fra proof of concept til en fungerende prototype, og som skal gøre det muligt for arkitekter, producenter og bygherrer at betragte det som et reelt alternativ til konventionelle materialer.

Hvilke resultater og leverancer forventes?

De centrale leverancer er udvikling og optimering af materialerecepter, gennemførelse af brand-, fugt- og mekaniske test samt design, produktion og demonstration af et facadeelement i fuld skala. Der udarbejdes desuden dokumentation af materialets ydeevne, en livscyklusvurdering, indikation af miljøvaredeklaration samt beregninger af produktionsomkostninger.

Som led i innovationssamarbejdet udvikles og opføres et facadeelement, hvor materialet integreres som indvendig og/eller udvendig beklædning. Løsningen demonstreres over for brancheaktører med henblik på at indsamle feedback og afdække markedets interesse.

Det forventede resultat er et samlet dokumentationsgrundlag, der reducerer usikkerheden ved videre produktudvikling og gør det lettere for en produktionspartner at tage løsningen videre. Samtidig skal innovationssamarbejdet skabe ny viden om materialets brand- og fugtegenskaber, produktionsmuligheder og anvendelse i facadesystemer.

Innovationssamarbejdet understøtter WE BUILD DENMARK’s arbejde med at fremme innovation i byggeriet gennem udvikling af nye materialer, dokumentation af deres anvendelse og etablering af samarbejde mellem virksomheder, videnintitutioner og testaktører.

Bevilling

Projektperiode
august 2026 - oktober 2027

Fokusområde
Byggematerialer

Budget
1.272.000 kr.
1.020.000 kr. i støtte fra WE BUILD DENMARK

Kontaktperson
Marianne Meyer Jakobsen
Tlf: +45 29 35 48 34
Email: maja@webuilddenmark.dk

Relaterede
innovationssamarbejder

Fra nedrivningsaffald til byggeprodukter

Projektperiode
august 2026
-
januar 2028
Fokusområde
Byggematerialer

Dansk testparadigme for stampede lerjordsblokke

Projektperiode
august 2026
-
august 2027
Fokusområde
Byggematerialer

Værdi over Tid: Livscyklusbaseret værdiskabelse i cirkulært modulbyggeri

Projektperiode
september 2026
-
februar 2028
Fokusområde
Build 4.0, Byggematerialer
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse