

Opførelse, drift, vedligeholdelse og adskillelse af byggeri skal være så bæredygtigt som muligt. Her spiller cirkulær økonomi en central rolle, da den kan bidrage til at afkoble vækst fra ressourceforbrug og reducere behovet for nye råstoffer og virgine materialer. Øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer, vil gøre byggebranchen mindre klimabelastende og vil lette overholdelsen af CO2-grænseværdierne for det enkelte byggeprojekt.
Der har indtil nu været flere gode pilotprojekter med CØ-materialer og løsninger, men der er brug for, at der kommer større fokus på skalering og på at gøre CØ til en betydelig metode for et mere bæredygtigt byggeri. Vi søger derfor projekter, der kan være med til at understøtte, konkretisere og synliggøre skaleringspotentialerne for CØ. Projekter i forbindelse med nybyggerier er helt i orden, da vi kan lære meget af dem også, men vi søger særligt projekter der er koblet til renoverings- og transformationsprojekter.
Vi ønsker særligt at få ansøgninger inden for følgende fokusområder – til inspiration – og ansøgningen må meget gerne favne flere af områderne så længe der er fokus på reduktionen af klimabelastningen.
WE BUILD DENMARK støtter innovationssamarbejder, der bidrager til at skabe værdi på flere niveauer:
Tag meget gerne udgangspunkt i og inspiration fra Roadmap for Cirkulær Økonomi i byggeriet (udarbejdet på vegne af Realdania) og Risiko som barriere for bæredygtige byggematerialer.