Stor innovation for små midler

Stor innovation for små midler 

We Build Denmark - Droplet

Stor innovation for små midler 

Alt for mange gode idéer dør, før de bliver til virkelighed. Ikke fordi de mangler potentiale – men fordi det kritiske næste skridt mangler midler, viden eller de rette samarbejdspartnere. Men sådan behøver det heldigvis ikke altid være. 

I 2025 har flere virksomheder og videninstitutioner gennemført små innovationssamarbejder med støtte fra en mindre bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Med et gennemsnitligt budget på blot 120.000 kr. har de taget afgørende skridt fra idé til dokumentation, test og marked. 

 
Resultaterne taler for sig selv. Nye prototyper, teknisk dokumentation, use cases og test, der reducerer risiko og baner vejen for certificering, skalering og produktion. 

De 6 innovationssamarbejder er gode eksempler på, at man kan få god og relevant innovation for relativt få midler. 

 

Små midler – stor betydning

Med en samlet støtte på ca. 735.000 kr. har virksomhederne: 

  • reduceret teknisk og markedsmæssig risiko 
  • truffet kvalificerede beslutninger om næste skridt 
  • accelereret fra idé til konkret fremdrift. 

Se, hvordan de seks innovationssamarbejder har rykket løsninger og forretninger tættere på markedet

Genanvendt PA/glasfiber til 3D-printet byggeri

Projektet har skabt ny viden om coating og design af en genanvendt komposit til 3D-print. Arbejdet lægger grundlag for kommende brandtests og certificering i forhold til EN-standarder og BR18. 

WOHN | DBI - Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut 

Budget: 165.000 kr. 

RE:Brick – transport og håndtering af murstensblokke

Der er arbejdet med at udvikle og analysere en robust transport- og positioneringsløsning til murstensblokke (ca. 1x1 m). Målet er at gøre genbrug af mursten mere skalerbart ved at få logistik og robotproces til at spille sammen. 

Salling Entreprenørfirma | DAMRC 

Budget: 65.500 kr. 

K1-10 analyser af lerplade til flere biobaserede isoleringstyper

Projektet bygger videre på positive erfaringer med K1-10 test sammen med græsisolering. Nu er der skabt grundlag for at afklare anvendelse med andre isoleringstyper som fx hamp, træfiber og uld. 

Havnens Hænder | Lundgaard & Tranberg Arkitekter | DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 

Budget: 100.000 kr. 

Minimering af behovet for gips i biobaseret byggeri

Der er gennemført indikative brandtests af en hamp- og kalkbaseret byggeplade, der kan blive et biobaseret alternativ til gips. Forløbet handler om at optimere pladen og vurdere potentialet for at leve op til danske brandkrav. 

nikolova/aarsø ApS | Materials We Like | DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 

Budget: 100.000 kr. 

Udvikling af rendejern i aluminium

Projektet har undersøgt, hvordan et rendejern kan udføres i aluminium gennem valg af korrekt legering baseret på simuleringer og praktisk afprøvning. Målet er et stærkere produktvalg, der kan tages direkte videre i produktion.

Byskov Blik | DAMRC

Budget: 65.500 kr. 

Biodiversitetsvenlig belysning i Albertslunds tunneller

Der er etableret en use case med sensorer og intelligent styring af lysfarve og intensitet for at reducere lysforurening og tage hensyn til biodiversitet. Samtidig testes løsningen i et virkeligt byrum med fokus på tryghed og funktion for borgerne. 

Citylight Denmark A/S | Ocutune ApS | DTU Electro - Danmarks Tekniske Universitet

Budget: 240.000 kr. 

De seks eksempler viser, at innovation ikke nødvendigvis kræver store programmer og lange forløb. Med relativt få midler kan virksomheder teste, dokumentere og træffe kloge beslutninger om næste skridt – før de investerer flere ressourcer.

Vil du have besked, når vi udbyder midler? 

Vi åbner næste ansøgningsrunde i marts 2026. Få direkte besked, når vi åbner for ansøgninger - udfyld dine informationer herunder. 

Har du spørgsmål?

Finansieret af

DEB-logo
Del den gode nyhed med andre
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse