Kvaliteten af data fra en sensor, er afhængig af flere ting – blandt andet den fysiske placering, målenøjagtigheden og en passende tidsopløsning.
Så hvilke krav skal du stille til den tekniske løsning, når du indkøber sensorer til at styre indeklimaet, hvilke data har du brug for til at kunne energioptimere din drift, og hvor skal sensorerne placeres i et rum, så de måler rigtigt?
De spørgsmål hjælper en ny vejledning “En vejledning i IoT, sensorer og data. For optimering af indeklima i bygninger” dig med at svare på. Vejledningen har vi i WE BUILD DENMARK udarbejdet sammen med KL, FORCE Technology Digital og Teknologisk Institut.
Det er vores ønske, at vejledningen kan bidrage til at forbedre validiteten og kvaliteten af de mange data, der indsamles og analyseres til bygningsdrift og Facility Management i større bygninger. På den måde får vi bedre muligheder for at opnå langt mere effektiv og klimavenlig drift i vores bygninger.
Vagn Holk LauridsenInnovationskonsulent, WE BUILD DENMARK
Vejledningen giver dig konkret råd til datafrekvens, måling- og forbrugsdata, og hvordan I bruger de forskellige typer af indeklimasensorer, som eksempelvis fugtsensorer, CO2-sensorer eller temperatursensorer.
Dyk ned i vejledningen
Du kan høre meget mere om indeklimasensorer og data på vores kommende kursus om smarte teknologier til bygningsdrift, hvor vi også vil dykke ned i vejledningen. Vi afholder kurset både i Taastrup den 13. juni og i Aarhus den 22. juni, så du har mulighed for at vælge den dag og det sted, som passer dig bedst. Begge dage mødes vi fra kl. 9.00-16.00.




