
Danmark står over for en kamp om arealerne. Behovet for biomasse stiger markant i takt med at fossile materialer skal erstattes – også i byggeriet, hvor fremtidens byggematerialer i stigende grad skal gro og ikke graves.
Samtidig skal der også findes plads til natur, klimaindsatser og fødevareproduktion.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi bygger bæredygtigt – men også hvor materialerne skal dyrkes?
Planlægning med respekt for jordens ressourcer
Klimabelastningen fra byggeri kan reduceres markant ved at erstatte konventionelle materialer med biobaserede alternativer. Elefantgræs, hamp og græs er blandt de afgrøder, der skal erstatte stål og cement.
Hvis vi skal sikre biomasse nok, også til byggematerialer, kræver det en bedre sammenhæng mellem natur og dyrkning i en langsigtet omlægning. ”Svarene ligger i jordens naturlige ressourcer. Skal ambitionerne lykkes lokalt og arealkabalen gå op, kræver det et faktabaseret og helhedsorienteret beslutningsgrundlag, som også kan forstås af lodsejere og lokalsamfund” forklarer Andreas Aagaard, lektor på Roskilde Universitet.
Et nyt digitalt værktøj fra Roskilde Universitet – Jordressourcemodellen – kan sikre bedre arealanvendelse. Modellen integrerer data om luft, vand og terræn, der afspejler de helt præcise lokale potentialer, og viser hvor forskellige hensyn bedst kan opfyldes og spille sammen. Dermed kan landbrug, byggeri, biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse indgå som komplementære elementer i en samlet strategi.
Fra omlægning til nye forretninger
Roskilde Universitet og Urland har anvendt modellen til at kortlægge arealer på Sydsjælland og Øerne med størst potentiale for dyrkning af bl.a. hamp, elefantgræs og tagrør, der kan anvendes til byggematerialer.
Kortlægningen er en del af grundlaget for en industriel symbiose for cirkulære og biogene byggematerialer på Sydsjælland og øerne. Indsatsen er initieret af WE BUILD DENMARK og er finansieret af Realdania og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Ifølge Trine Panton, innovationskonsulent i WE BUILD DENMARK, starter den grønne omstilling et nyt sted i værdikæden: ”Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling i byggeriet, skal vi bygge nye led ind i værdikæden med landmænd som producenter af biomasse og lokal forarbejdning af materialer. Det vil styrke både klima, leveringssikkerhed og dansk vækst".
Stig Hessellund, projektchef i Realdania supplerer: ”Fra Realdanias side er vi interesserede i alle perspektiver, nye metoder og nye alliancer som kan reducere byggeriets klimapåvirkning og ressourceforbrug. En måde at starte denne omstilling på tværs af landbrug og byggeri er at arbejde med en bedre arealanvendelse, der tager højde for jorden og de lokale forhold”.

Foto: På billedet ses en mark med Miscanthus Sinensis (elefantgræs), som kan anvendes til dels tagdækning på samme måde som tagrør, dels indgå i diverse byggematerialer såsom plade- og kompositmaterialer og som akustik- og isoleringsmaterialer.
Kreditering: Andreas Dyreborg Martin, Roskilde Universitet
Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling i byggeriet, skal vi bygge nye led ind i værdikæden med landmænd som producenter af biomasse og lokal forarbejdning af materialer. Det vil styrke både klima, leveringssikkerhed og dansk vækst.
Trine Panton, innovationskonsulent i WE BUILD DENMARK
Trine Panton, WE BUILD DENMARK
Nye grønne værdikæder
Kortlægningen viser, at visse arealer naturligt har særligt gode dyrkningspotentialer for forskellige afgrøder. Det reducerer behovet for gødning og pesticider, hvilket bringer dyrkning af jordene i bedre balance med de omkringliggende økosystemer.
Når flere lavbundsarealer, skove og naturområder etableres i forbindelse med de grønne treparter, bliver der behov for større biomasseudbytte fra mindre landbrugsarealer allerede i 2030. Bl.a. er afgrøder som hamp og elefantgræs gode alternativer i områder, hvor hensyn til kvælstofreduktion og drikkevandsbeskyttelse udfordrer traditionel dyrkning af korn og majs. ”Det er afgrøder, der venter på at indgå i nye værdikæder mellem landbrug og byggeri – og kan bringe begge sektorer ind i et nyt grønt eventyr” siger Helga Grønnegaard, partner i Urland.
Den nye forskningsbaserede metode til en mere helhedsorienteret arealplanlægning kan dermed være en del af svaret på klimaudfordringen i både landbrug og byggeri. Den viser, hvordan Danmark kan producere markant mere biomasse til biobaserede byggematerialer – samtidig med at natur, klima og forsyningssikkerhed styrkes.

Kreditering: Andreas Dyreborg Martin, Roskilde Universitet
Faktaboks
Ifølge scenarier udarbejdet af Aarhus Universitet for Det Bioøkonomiske Panel skal Danmark allerede i 2030 høste fem gange så mange afgrøder til bioraffinering for at opfylde alle behov. Byggesektoren alene forventes at efterspørge 20 % af den øgede biomasseproduktion.
- Jordressourcemodellen giver et datadrevet grundlag for fremtidens arealforvaltning
- Modellen balancerer landbrug, natur, klima og biomasseproduktion til bl.a. byggematerialer
- Testet i Region Sjælland – udvides nu til landsdækkende
- Jordressourcemodellen – også kaldet Geotopmodellen – er udviklet af Roskilde Universitet og finansieret af Partnerskabet for Bæredygtig Vandforsyning og Region Sjælland
Har du spørgsmål?







