Træ er en knap ressource, pga. den lange væksttid. Bærende træ laves af noget af det bedste kvalitetstræ og bliver muligvis på sigt svært at anskaffe. Vi skal derfor bevare og cirkulere bærende træ i byggeriet, så længe som muligt, inden det bliver downcyclet og til sidst brændt af.
Innovationssamarbejdets partnere vil gøre det muligt at genbruge bærende træ i byggeriet. I samarbejdsprojektet Orangeri 2.0 viste vi, hvordan det løses for sekundært byggeri. Potentialet er dog langt større med det primære byggeri, men det fulde risikobillede er ikke afdækket.
Projektet er inddelt i 2 faser. I projektets første fase vil vi lave en holistisk afdækning af risici forbundet med brug af bærende træ i primært byggeri. Fokus er såvel på statik, brand, dansk og EU- jura, normer, mærkningsordninger og certificering og eventuelle andre forhold, der må vise sig gældende.
I fase 2 vil vi forsøge at kortlægge vejen til at håndtere de gældende risici og juridiske forhold for at muliggøre skaleret genbrug af bærende træ.
Målgruppen er hele byggeriet, men med særligt fokus på nedrivere, rådgivende ingeniører og forhandlere af genbrugsmaterialer. Bærende genbrugstræ kan anvendes i såvel nybyg som transformationsprojekter og i mindre grad i forbindelse med renovering.
Projektperiode
marts 2024 - oktober 2024
Fokusområde
Byggematerialer
Budget
1.632.500
653.000 i støtte fra WE BUILD DENMARK
Kontaktperson
Anne Kirkegaard Bejder