


Et værdikædesamarbejde i regi af Closing Loops.
Værdikædesamarbejdet Tekstil Isolering i byggeriet vil etablere en ny værdikæde med centrale aktører i dansk byggeri med henblik på at udvikle og demonstrere en isoleringsløsning baseret på affaldstekstiler til anvendelse i nybyggeri inden medio 2026.
Projektet “Tekstil Isolering til byggeriet” samler centrale aktører i en fælles værdikæde med målet om at udvikle og demonstrere en ny isoleringsløsning der er baseret på tekstilaffald til dansk boligbyggeri. I samarbejde med Huscompagniet og Teknologisk Institut undersøger Insutex, hvordan affaldstekstiler kan anvendes som isolering i nybyggeri. Projektet forløber fra april 2025 til juni 2026.
Projektet sigter mod væsentlige reduktioner i både CO₂-udledning og affaldsmængder ved at afprøve, hvordan affaldstekstiler kan erstatte materialer med højere klimaaftryk i relevante bygningsdele. Det giver mulighed for at gentænke anvendelsen af materialer i byggeriet og mindske branchens miljøbelastning.
Hvis isoleringsproduktet skaleres i Huscompagniets byggerier, vurderes det at kunne reducere CO₂-udledningen med op til 4.320 tons CO₂eq årligt. Derudover kan mellem 1.500 og 2.400 tons affaldstekstiler omdirigeres fra forbrænding og i stedet anvendes som en ny råvare i byggeprojekter. Projektet viser, hvordan alternative materialestrømme kan skabe konkrete klima- og ressourcegevinster i praksis.
Insutex’ isoleringsløsning udvikles og demonstreres i tæt samarbejde med HusCompagniet – en af Danmarks største boligudviklere – og Teknologisk Institut. Løsningen bygger på genanvendt tekstilaffald og er målrettet det danske typehusmarked, hvor kravene til dokumentation og klimareduktion er stigende.
Værdikædesamarbejdet forener Insutex’ materialekendskab og produktudvikling med HusCompagniets erfaring i storskala boligbyggeri og Teknologisk Instituts tekniske validering. Sammen søger vi konkrete løsninger, der både kan implementeres i praksis og bidrage til at imødekomme de kommende CO₂-krav i byggeriet. Målet er en isoleringstype, der kan skaleres – både i mængde og i effekt.
Projektperiode
april 2025 - juni 2026
Fokusområde
Byggematerialer
Budget
2.108.708
1.054.491 i støtte fra WE BUILD DENMARK
Kontaktperson
Kristian Bork