Facadetestmetode til biogene facader
innovationssamarbejde

FireScala – Nedskaleret facadetestmetode til biogene facader

We Build Denmark - Droplet

FireScala – Nedskaleret facadetestmetode til biogene facader

Hvad er udfordringen?

I dag er anvendelsen af biogene og bæredygtige facadematerialer i byggeriet begrænset af gældende dokumentationskrav. Særligt er det vanskeligt at anvende disse materialer i byggeri i højden, da de eksisterende metoder til brandtest er både tidskrævende og omkostningstunge. En traditionel fuldskala facadetest kan tage flere måneder at gennemføre, er dyr at udføre og giver kun begrænsede muligheder for at afprøve variationer i design undervejs. Det skaber en høj udviklings– og procesrisiko og hæmmer implementeringen og udbredelse af nye facadeløsninger.

Hvilke resultater og leverancer forventes? 

Innovationssamarbejdet adresserer denne udfordring ved at udvikle en nedskaleret facadetestmetode, som gør det muligt at afprøve flere designløsninger hurtigt og til lavere omkostninger. Metoden skal kunne identificere relevante designvariationer og udpege de mest kritiske løsninger, som efterfølgende kan testes i fuld skala. Dermed skabes et mere fleksibelt og effektivt udviklingsforløb for nye og mere bæredygtige facadesystemer.

Innovationssamarbejdet gennemføres af Fasadglas A/S, JBS ApS og DBI. Fasadglas A/S er hovedansvarlig og koordinerer testprogram og projektgennemførelse. JBS ApS står for opbygning af testopstillinger og deltager i afprøvningerne. DBI har ansvar for gennemførelse og analyse af brandtestene og bidrager til formidling af resultaterne.

De centrale leverancer i innovationssamarbejdet er udviklingen af en dokumenteret metode til nedskaleret facadetest, gennemførelse af testforløb samt analyser af, hvordan resultater fra nedskalerede test kan sammenholdes med fuldskala tests. Der udarbejdes desuden tekniske rapporter og formidlingsmateriale, som gør det muligt for branchen at anvende metoden i praksis.

Det forventede resultat er en testmetode, der gør det markant hurtigere og billigere at udvikle og dokumentere facadeløsninger. Samtidig giver metoden bedre mulighed for at arbejde med forskellige designvariationer tidligt i udviklingsforløbet. Dette kan reducere både udviklingstid og omkostninger og styrke virksomhedernes muligheder for at bringe nye løsninger på markedet.

Innovationssamarbejdet bidrager til WE BUILD DENMARK’s arbejde med at fremme innovation i byggeriet ved at udvikle nye metoder, der gør det lettere at arbejde systematisk med afprøvning og dokumentation af nye løsninger i praksis.

 

Bevilling

Partnere

Projektperiode
juli 2026 - november 2027

Fokusområde
Byggematerialer

Budget
2.400.000 kr.
1.980.000 kr. i støtte fra WE BUILD DENMARK

Relaterede
innovationssamarbejder

Værdi over Tid: Livscyklusbaseret værdiskabelse i cirkulært modulbyggeri

Projektperiode
september 2026
-
februar 2028
Fokusområde
Build 4.0, Byggematerialer

BitumenLoop – Genanvendelse af tagpap i praksis

Projektperiode
august 2026
-
juli 2027
Fokusområde
Byggematerialer

Cirkulære byggematerialer fra ålegræs

Projektperiode
oktober 2025
-
oktober 2026
Fokusområde
Byggematerialer
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse