Digital Jordhåndtering
innovationssamarbejde

Strategisk og digital jordhåndtering

We Build Denmark - Droplet

Strategisk og digital jordhåndtering

Et værdikædesamarbejde i regi af Closing Loops.

Bygge- og anlægssektoren flytter hvert år 10–12 mio. tons jord i Danmark. Ofte sker det uden at vurdere jordens potentiale som ressource. Store mængder transporteres over lange afstande eller ender som affald på deponier, selv om jorden kunne være recirkuleret lokalt.

Dette innovationssamarbejde vil ændre denne praksis ved at udvikle og teste en model for strategisk og cirkulær jordhåndtering. Målet er, at overskudsjord fremover vurderes tidligt i projekterne og bringes i spil som ressource – i nærliggende anlægs-, byudviklings- eller klimatilpasningsprojekter. Kun når genanvendelse ikke er mulig, betragtes jorden som affald.

En central del af indsatsen er at styrke beslutningsgrundlaget gennem data om jordens kvalitet, mængde og placering. Digitale værktøjer som OS2flytjord.dk, GIS og GPS-løsninger anvendes til sporbarhed og dokumentation, men værdien skabes gennem de strategiske valg og samarbejder på tværs af aktører.

Et bredt partnerskab

Innovationssamarbejdet samler seks nøgleaktører fra Sjælland og Jylland – bygherrer, entreprenører, transportører, rådgivere og myndigheder – om at udvikle og afprøve metoder til:

  • Tidlig identifikation og kategorisering af jord
  • Match mellem overskudsjord og lokale behov
  • Anvendelse af digitale løsninger til dokumentation og sporbarhed

Et konkret eksempel er VAM A/S og Holbøll, som årligt håndterer mere end 300.000 m³ jord, hvor en stor del i dag transporteres væk. Projektet vil øge andelen, der genbruges lokalt – fx jord fra byudvikling, der nyttiggøres i rekreative anlæg eller klimatilpasningsprojekter tæt på oprindelsesstedet.

Tre cases danner fundamentet

Samarbejdet tager udgangspunkt i tre konkrete cases:

  1. Infrastrukturprojekt – overskudsjord nyttiggøres i nærliggende landskabsprojekter
  2. Byudviklingsområde – jordressourcer matches med lokale behov, før deponering kommer i spil
  3. Klimatilpasning & rekreative formål – jord anvendes til terrænregulering og regnvandsbassiner

Cases skal dokumentere øget cirkularitet, CO₂-reduktion, besparelser og mere effektive arbejdsgange. Erfaringerne bliver grundlag for bredere implementering blandt partnerne – og viser, hvordan strategisk jordhåndtering kan styrke ressourceeffektiviteten i hele bygge- og anlægssektoren.

 

Bevilling

Partnere

Aarhus Vand
Vognmand Gert Svith A/S
Vognmand Frede Andersen & Søn
Meldgaard+Co ApS
Holbøll A/S

Projektperiode
juli 2025 - juni 2026

Fokusområde
Build 4.0, Byggematerialer

Budget
2.999.920
1.499.960 i støtte fra WE BUILD DENMARK

Kontaktperson
Trine Alette Panton

Relaterede
innovationssamarbejder

Facadepaneler baseret på marine restressourcer

Projektperiode
august 2026
-
oktober 2027
Fokusområde
Byggematerialer

Fra nedrivningsaffald til byggeprodukter

Projektperiode
august 2026
-
januar 2028
Fokusområde
Byggematerialer

Dansk testparadigme for stampede lerjordsblokke

Projektperiode
august 2026
-
august 2027
Fokusområde
Byggematerialer
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse