DevLabs og AI
innovationssamarbejde

Dash.DevLabs Copilot – AI-assistent til miljøovervågning på byggepladser

We Build Denmark - Droplet

Dash.DevLabs Copilot – AI-assistent til miljøovervågning på byggepladser

Hvad er udfordringen?

Mange større byggeprojekter i Danmark er i dag underlagt omfattende krav til overvågning af blandt andet støj, støv, luftkvalitet og vibrationer. Selvom der allerede indsamles store mængder data via digitale målesystemer, er det en væsentlig udfordring at omsætte data til konkret handling. Analyse og rapportering foregår i høj grad manuelt, hvilket både er tidskrævende og kan føre til uensartet kvalitet i dokumentationen. Samtidig kan det forsinke reaktioner på overskridelser og skabe unødvendige gener for omgivelserne.

Hvilke resultater og leverancer forventes?

Innovationssamarbejdet gennemføres af DevLabs ApS og Alexandra Instituttet. DevLabs ApS har ansvar for udvikling, integration og afprøvning af løsningen i praksis, mens Alexandra Instituttet bidrager med forskningsbaseret viden om brugen af AI, herunder metoder til at sikre gennemsigtighed, kvalitet og pålidelig anvendelse.

De centrale leverancer i innovationssamarbejdet er en færdigudviklet AI-assistent integreret i Dash.DevLabs-platformen, standardiserede skabeloner til rapportering samt et dokumenteret setup for sikker og kontrolleret anvendelse af AI i en byggepladskontekst. Løsningen testes på aktive byggepladser, hvor den skal demonstrere sin værdi i praksis.

Det forventede resultat er en markant reduktion i den tid, der bruges på manuel rapportering, samt en bedre og hurtigere håndtering af afvigelser i måledata. Samtidig giver løsningen aktørerne på byggepladsen et bedre grundlag for at forstå og reagere på de data, der indsamles.

Innovationssamarbejdet adresserer denne udfordring ved at udvikle en AI-baseret assistent, der integreres i DevLabs’ eksisterende platform til miljøovervågning. Løsningen gør det muligt for brugere at stille spørgsmål i almindeligt sprog og få præcise svar, forklaringer og automatisk genererede rapporter til myndigheder og andre interessenter.

Innovationssamarbejdet bidrager til WE BUILD DENMARK’s arbejde med at styrke digitalt understøttet innovation i bygge- og anlægsbranchen, blandt andet ved at bringe AI i anvendelse direkte i praksis på byggepladser og koble det til eksisterende datainfrastruktur.

Bevilling

Partnere

Projektperiode
juni 2026 - januar 2027

Fokusområde
Build 4.0, Intelligente bygninger & byer

Budget
720.000 kr.
594.000 kr. i støtte fra WE BUILD DENMARK

Kontaktperson
Marianne Meyer Jakobsen
Tlf: +45 29 35 48 34
Email: maja@webuilddenmark.dk

Relaterede
innovationssamarbejder

Værdi over Tid: Livscyklusbaseret værdiskabelse i cirkulært modulbyggeri

Projektperiode
september 2026
-
februar 2028
Fokusområde
Build 4.0, Byggematerialer

Scalable 3D Printed Reef Panels for Climate Positive Harbour Retrofitting

Projektperiode
december 2025
-
maj 2027
Fokusområde
Build 4.0, Byggematerialer

Digital Waste Tracker – Nye metoder til bedre affaldssortering og genanvendelse ...

Projektperiode
november 2025
-
december 2026
Fokusområde
Build 4.0, Byggematerialer
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse