Event

Udbud af byggeopgaver og byggepladsbesøg

We Build Denmark - Droplet

WE BUILD DENMARK inviterer til møde i  'Netværk for dokumentation af mere bæredygtigt byggeri'.
Bæredygtighedsmål og -strategier skal formuleres klart og som en del af opgaven allerede ved udbuddet, hvis bygge- og anlægsprojekter skal blive mere bæredygtige. Bygherrens overvejelse kan starte før et udbud, og de tidlige afklaringer har store konsekvenser for, hvordan rådgivere og udførende lykkes med at opfylde strategien for projektet.

Det kan være hensigtsmæssigt at inkludere bæredygtighed som parameter i markedsundersøgelser, prækvalifikation, tildelingskriterier, krav, optioner og ikke mindst i dialogen i udbudsprocessen.

Hvordan sikres ensartet og enkel dokumentation ift. bæredygtighed undervejs i processerne?
Det og meget mere vil vi berøre på næste møde i 'Netværk for dokumentation af mere bæredygtigt byggeri', hvor vi tager udgangspunkt i nogle af de anbefalinger, der forventes i en kommende vejledning om udbudsprocesser med bæredygtighedskrav fra Værdibyg. 

En offentlig bygherre giver desuden et eksempel på udbud af et aktuelt byggeri, hvor der skal dokumentation for de miljømæssige forhold, så der kan opnås svanemærkning af byggeriet. 

Fra arkitekten til et igangværende byggeri lige uden for vinduerne ved Dalum Landbrugsskole får du serveret konkrete erfaringer, fordele, udfordringer og funktionelle tilgange til både svanemærkning og større træbyggerier.  Der er arrangeret en rundvisning i byggeriet.

Dit mulige udbytte af mødet:

  • Inspiration til at gennemføre projekter og udbud med ambitioner om bæredygtighed
  • Indblik i bygherrers overvejelser
  • Fif til, hvordan man byder ind som tilbudsgiver
  • Indblik i overvejelser om materialevalg til et byggeri med lav klimabelastning og ambition om at kunne svanemærkes

Der bliver rig mulighed for drøftelser og netværk undervejs.  

Du er velkommen til at deltage, selvom du ikke har deltaget tidligere i netværksgruppen.  

Mulighed for virtuel deltagelse, hvis der er interesserede nok. Markér dit ønske ved tilmeldingen og afvent, om der er tilstrækkelig interesse.

Foto: Byggeriet ved Dalum Landbrugsskole


Program

13.00 Velkomst

13.10 Udbud og samarbejde som vejen til mere bæredygtighed i byggeriet 
v/ Rolf Simonsen, programdirektør, Værdibyg
Hvis vi vil have mere bæredygtighed i byggeriet, skal efterspørgslen være en tydelig del af udbuddene. Hvordan kan man stille krav og opstille kriterier i udbudsprocessen for at opnå mere bæredygtighed i projekterne? 
Oplægget vil tage udgangspunkt i Værdibygs kommende publikation ”Bæredygtighed i udbud”.

14.20 Netværkspause 

14.30  Udbuddet af bæredygtigt eksperimental-værksted 
v/ Jens Munk Kruse, forstander, Dalum Landbrugsskole
Hør om bygherrens overvejelser forud for opførelsen af det eksperimentale værksted med lavt klimamål og svanemærknings-proces. Hør hvordan Dalum Landbrugsskoles ambitioner om at være verdensmålsskole for bæredygtighed, klima mv. er styrende for udbud af bygge- og renoveringsopgaver.

14.50 Kommende møder mv.
v/ Lars Holm, innovationskonsulent, WE BUILD DENMARK

15.00 1000 m2 bæredygtigt eksperimental-værksted med lave klimamål og svanemærknings-proces inkl. byggepladsbesøg
v/ Lars Skinhøj, chefarkitekt og virksomhedsejer, Arkitektfirmaet ARK+
Hør om og se nye traditionelle virkemidler, erfaringer mv. samt de foreløbige beregninger for det bæredygtige eksperimental-værksted på ca. 1000m2, som opføres på Dalum Landbrugsskole. 
Der sluttes med en rundvisning på byggepladsen.

OBS: husk sikkerhedsfodtøj og hjelm, hvis du ønsker at deltage i denne del af mødet.

16.00 Tak for i dag

Arrangører

WE BUILD DENMARK

Finansieret af

DEB Klynge 2025-2028

Dato og tidspunkt

20. May 2026, 13:00 - 16:00

Sted

Dalum Landbrugsskole
Landbrugsvej 65, 5260 Odense, Danmark

Pris

Gratis for medlemmer

Tilmeldingsfrist

11. May 2026
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse