Byggebranchen står over for flere udfordringer i overgangen til mere bæredygtige materialer og metoder. Der mangler fortsat nye materialer og metoder, der kan erstatte byggematerialer med høj CO2-udledning og komplekse byggeprocesser. Et af de materialer kan vise sig at være hampesprøjteudstyr, der kan anvendes med eksisterende celluloseindblæsnings- og betonpumpningsudstyr.
En af udfordringerne er, at det nuværende udstyr er dyrt og ikke er optimeret til funktionsspecifik anvendelse af hampebeton, hvilket resulterer i højere omkostninger og ineffektive byggeprocesser. Der er derfor et behov for at udvikle en løsning, der kan reducere opstartsomkostningerne og forbedre anvendelseshastigheden og materialekonsistensen af hampebeton, samtidig med at den overholder strenge kvalitets- og bæredygtighedskrav.
Partnerne i innovationssamarbejdet forventer at udvikle og prototype et hampesprøjteudstyr, der kan integreres med eksisterende celluloseindblæsnings- og betonpumpningsudstyr. Det nye udstyr skal kunne sprøjte hampebeton med høj hastighed og konsistent kvalitet, hvilket vil reducere kompleksiteten og omkostningerne ved byggeri.
Tilsvarende kommercielt tilgængeligt udstyr kræver indkøb af samlede sæt med startpriser på >250.000 kr. Målet er at reducere opstartsprisen med en faktor 10, levere bedre udstyr, samt anvende funktionsspecifikke bindersystemer til hampebeton så omstillingen til biobaseret byggeri accelereres.
De deltagende virksomheder kan med udviklingen af løsningen anvende deres eksisterende udstyr til påføring af et ressourcebesparende, brandsikkert, åndbart, formstabilt og selvbærende isoleringsmateriale. Løsningen udbredes til byggebranchen og accelerer således overgangen til bæredygtige materialer.
Projektperiode
juni 2024 - oktober 2024
Fokusområde
Build 4.0, Byggematerialer
Budget
500.000
200.000 i støtte fra WE BUILD DENMARK
Kontaktperson
Trine Alette Panton