betonelementer flyttes1

Den hårde kerne i et mere bæredygtigt byggeri kan vise sig at være 50 år gamle betonelementer

We Build Denmark - Droplet

Innovationssamarbejdet PREUSE tester genbrugsbetonelementer fra et etagebyggeri i Gellerup, der er støbt ind i en ny ramme. Det viser, at det er muligt at bygge mere bæredygtigt – også med beton. 

Men kommer projektet i mål, og er det en brugbar løsning? 

Det korte svar er "ja", men det kræver tid, samarbejde og vilje til at tænke ud af boksen, siger de deltagende organisationer DTU, Heidelberg Materials, Rambøll og Kingo.

50 år gamle betonvægelementer er taget ud fra et af Kingos nedrivningsprojekter. Elementerne er ikke armerede og er fra et etagebyggeri i Gellerup ved Aarhus. Efterfølgende er de blevet støbt ind i en helt ny ramme hos Heidelberg Materials. De nye elementer er blevet styrketestet hos DTU. Idéen til projektet kommer fra Rambøll, og det hele er blevet muligt med støtte fra WE BUILD DENMARK og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Dette samarbejde viser, at innovation er nøglen til succes. For at integrere genbrugsmaterialer i større skala er nye metoder nødvendige. Vi skal arbejde med løsninger, der sikrer en høj kvalitet i slutproduktet. Vi vil udvikle miljøvenlige løsninger, der reducerer ressourceforbruget samt udledningen af CO2, og som er økonomisk bæredygtige. Dette projekt har vist, at potentialet er enormt.

Søren Malund Thomsen - Forretningsudviklingsansvarlig/Head of Business Development, Marketing & PR, Kingo
nedtagnng af betonelementer
betonelementer nedtages fra etagebyggeri i Gellerup
betonelementer skæres

Bæredygtighed og cirkulær økonomi er ikke udelukkende fremtidens udfordringer, men også nutidens muligheder. Gennem genbrug af byggematerialer som betonelementer kan vi reducere CO₂-aftrykket, spare ressourcer, skære i omkostningerne og samtidig skabe en solid grundsten for fremtidens byggeri. Dette potentiale udforskes i den grad for tiden.

Beton har i årtier været byggematerialernes arbejdshest, men vi er nu nået til en skillevej. Vi skal nedbringe vores ressourceforbrug og udledning af drivhusgasser. Her kommer genbrug af beton blandt andet ind i billedet.

Skal genbrugsbeton i fremmarch, så skal vi have miljø og økonomi i perfekt balance

At genbruge beton kræver mere end blot viljen til at tage gamle elementer ned og bruge dem igen. Det kræver omhyggelig planlægning, samarbejde mellem nedrivningsfirmaer, designere, rådgivere, bygherrer og materialeproducenter samt en dyb forståelse af både materialer og lovgivning. Det handler ikke kun om miljø, vi skal også se på økonomi og holdbarhed. I samarbejdet mellem DTU, Heidelberg Materials, Rambøll og Kingo genovervejes betonens rolle i fremtidens byggeri.

betonelementer flyttes

Forskning og innovation baner vejen for genbrug

Dette samarbejde viser, at innovation er nøglen til succes. For at integrere genbrugsmaterialer i større skala er nye metoder nødvendige. Vi skal arbejde med løsninger, der sikrer en høj kvalitet i slutproduktet.

Men er det vigtigt for fremtidens byggeri? Ja – vi skal udvikle miljøvenlige løsninger, der reducerer ressourceforbruget samt udledningen af CO2, og som er økonomisk bæredygtige. Dette projekt har vist, at potentialet er enormt.

Matcher genbrugsbeton nye elementer?

Det spørgsmål er vigtigt. Mange spørger, om genbrugsbeton kan levere samme styrke og holdbarhed som nyproduceret beton. Testen hos DTU på de indbyggede genbrugselementer siger ”JA.”

De testede betonelementer matchede nye materialer. Det gør rammekonstruktionen med et genbrugselement til en oplagt løsning på at kunne bygge mere bæredygtigt uden at gå på kompromis med sikkerhed og stabilitet. Og så giver en kerne uden armering et fleksibelt byggeri, hvor der er muligheder for på enkel vis at transformere byggeriet, når nye behov opstår.

Hvis vi vil genbrugsbeton og nye produkter med genbrugselementer, så er et tæt samarbejde afgørende. Det handler om at skabe stærke partnerskaber på tværs af værdikæden. Når alle kender hinandens behov og ressourcer, bliver processen mere effektiv.

Søren Malund Thomsen - Forretningsudviklingsansvarlig/Head of Business Development, Marketing & PR, Kingo
betonelementer flyttes1

Partnere

DTU logo
Kingo_logo
Rambøll-logo

Finansieret af

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens logo med sort skrift
Del den gode nyhed med andre
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse