Event

Nye dokumentationskrav på byggepladsen – Nationale krav og EU-taksonomien

Bæredygtighed og adfærd på byggepladsen er essentiel for bæredygtig udvikling i byggeriet som branche.

På dette 9. netværksgruppemøde i “Dokumentation af bæredygtigt byggeri” får du indsigt i nogle af de elementer, du skal være opmærksom på, for at opnå en mere bæredygtig byggeplads, herunder hvilke dokumentationskrav der er kendt i dag, og hvilke der forventes i fremtiden, samt hvordan de i praksis håndteres.

Vi ser desuden også på specifikke elementer, såsom indretning af pladsen, håndtering af affald, og minimering af ressourceforbruget, såsom el, vand og varme, samt adfærd og implementering af bæredygtige tiltag.

Vi fokuserer på konkrete dokumentationskrav i forbindelse med en byggeplads, og hvordan det påvirker forskellige led i værdikæden. Du får en generel forståelse af, hvordan dokumentation i praksis kan supplere den forretningsmæssige udvikling, og hvordan data kan bidrage til en mere bæredygtig byggeplads, samt hvilke krav der er til dokumentation fra forskellige led i din værdikæde.

Alt dette vil understøttes af væsentlig viden for at lykkes, nemlig at kende til omfanget og vigtigheden af at forstå adfærden og dermed, hvordan vi som mennesker agerer og handler i forskellige sammenhænge, når vi mødes af nye krav og udfordringer.

 

Dette er 9. møde i Netværksgruppen for dokumentation af bæredygtigt byggeri, men du kan udmærket deltage selvom du evt. ikke har deltaget før.

OBS: Dette netværksmøde foregår fysisk i Syddanske Forskerparker i Odense, men der kan lyttes med online. 

Program

09.00 Velkommen
Vi introducerer formålet, eksterne oplægsholdere og tager en ´bordet rundt´-præsentation af deltagerne.
v. Sofie Frydkjær Witte, Center for Bæredygtigt Byggeri, Teknologisk Institut.

09.15 Nye krav til byggepladsen fra klimakravene fra den 1. juli 2025
Den kommende stramning af klimakravene til nybyggeri er lige landet til ikrafttrædelse den 1. juli 2025. Der stilles krav til byggepladsen med særlig grænseværdi på 1,5 Kg CO2/m2/år, som skal lægges oveni de nye grænseværdier for selve byggeriet.
v. Thilde Fruergaard Astrup, Center for Bæredygtigt Byggeri, Teknologisk Institut (online).

09.50 Fra pligt til profit
Hvordan kan dokumentation i praksis blive en forretningsmæssig forlomme og hvordan kan man med dataindsigt tage næste skridt frem mod at automatisere fremtidens byggeplads?
v. Jakob Søndergaard, Byggeri & Anlæg, Teknologisk Institut, og Christian Svenninggard Kjeldsen, Bæredygtighedsleder, KT Erhvervsbyg A/S

10.50 Pause

11.00 Skab forretning i egen virksomhed med afsæt i dokumentationskrav
Faciliteret netværksøvelse med tid til dialog og faglig diskussion. Vi har fokus på, hvor du vil kunne skabe forretning og profitoptimere din virksomhed med afsæt i dokumentationskrav.
v. Sofie Frydkjær Witte, Center for Bæredygtigt Byggeri, Teknologisk Institut.

Arrangører

Teknologisk Institut
WE BUILD DENMARK

Finansieret af

Innovationskraft - UFS

Dato og tidspunkt

Sted

Syddanske Forskerparker
Forskerparken 10, 5230 Odense, Danmark

Pris

Gratis for medlemmer

Tilmeldingsfrist

4. september 2024

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Uddanelses- og Forskningsministeriet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse