Netværket besøger DM Supply i Galten, hvor vi sammen med dig sætter fokus på, hvorfor virksomheder skal være foran på den bæredygtige dagsorden.
DM Supply vil ved Jørgen Dahl sætte fokus på, hvordan innovative løsninger har hjulpet virksomheden til at hæve effektiviteten og kvaliteten på den interne logistik samtidig med, at det har givet udslag på virksomhedens sociale bæredygtighed.
Hvad har en innovativ løsning gjort for virksomheden og har der været udfordringer med at implementere en ny løsning, og hvordan måler man på en mere blød værdi?
DM Supply arbejder med materialer til elementmontage i det danske byggeri, men det afholder ikke DM Supply for at være nysgerrig på teknologiens nye muligheder.
Vi hører også om, hvordan man kommer i gang på et strategisk niveau med brugen af kunstig intelligens i ens virksomhed fra Jakob Lemming Christensen fra Aarhus Universitet og Lab Manger for Digital Transformation Lab i Skjern.
Jakob kommer forbi og fortæller, hvordan man kan komme i gang, og hvad man skal være opmærksom på, når vi snakker brug af kunstig intelligens i blandt andet en produktionsvirksomhed. Du vil få svar på spørgsmål, der er vigtige at stille sig selv og organisationen, når rejsen med kunstig intelligens og øget databrug begynder.
Vi producerer alle utrolige mængder data, både i privatlivet, men også på arbejdspladsen. Er nogen data vigtigere end andre? Hvordan skal du sortere i dem, og hvordan sikrer du dig en fordel i kapløbet om at gøre dine data til guld?
Programmet sluttes af med en workshop, hvor vi skal igennem en række øvelser, som styrker jeres arbejde med kunstig intelligens i egen virksomhed.
Det og meget mere kan du høre om, når netværk for præfabrikation i byggeriet mødes i slutningen af august.
12.00 Ankomst, registrering og frokost
12.45 Velkomst og introduktion
v/ Kristian Bork, Innovationskonsulent, WE BUILD DENMARK
12.55 Social bæredygtighed med nye teknologier
v/ Jørn Dahl, DM Supply
14.25 Kaffe og kage
14.50 Hvordan kommer du i gang med kunstig intelligens?
v/ Jakob Lemming Christensen, Lab Manager, DTL & AU
15.45 Workshop – Skab guld med data
v/ Jakob Lemming Christensen, Lab Manager, DTL & AU
16.30 Afslutning og netværk