Event

Konference: Fra Jord til Byg – hvordan finansierer vi det?

We Build Denmark - Droplet

Realdania, Food & Bio Cluster Denmark og WE BUILD DENMARK inviterer til spændende konference; Fra Jord til Byg – hvordan finansierer vi det?

Konferencen har fokus på mulige finansielle veje til at accelerere udviklingen af produktion af biobaserede byggematerialer i Danmark og er samtidig en åben invitation til samarbejde og til ’at samle ressourcerne’, så vi i fællesskab kan støtte flere initiativer og hjælpe flere virksomheder og nye værdikæder i gang.

Initiativet til konferencen skal ses i lyset af, at udviklingen løber meget hurtigere i andre europæiske lande. F.eks. har den hollandske regering afsat EUR 200 mio. til lokal produktion af biobaserede byggematerialer. I Sverige har hampeforarbejdningsfabrikken Ekolution fået SEK 100 mio. af den svenske stat; i første omgang til at producere isolering, men indenfor fem års sigte også hempcrete, som er et af de materialer, som flere danske aktører gerne vil i gang med, og allerede udvikler på. Med andre ord risikerer danske producenter at blive hægtet af udviklingen, fordi udenlandske konkurrenter har langt bedre rammevilkår og finansielle muligheder.

 På konferencen vil du bl.a. møde:

  • Stig Hessellund, Projektchef hos Realdania, som vil sætte ord og tal på både potentialer og udfordringer ift. produktion af biobaserede byggematerialer i Danmark samt fortælle om, hvordan Realdania vil støtte udviklingen gennem deres initiativ “Veje til biobaseret byggeri“.
  • Ulrik Boe Kjeldsen, Chefkonsulent hos Kooperationen, vil give os indsigt i, hvordan kooperative selskabsformer kan være en vej til finansiering af nye værdikædesamarbejder på tværs af landbrug og byggeri
  • Rolf Kjærgaard, bl.a. Bestyrelsesleder for Invest for Impact Denmark, investor og tidligere direktør for Vækstfonden vil tale om behovet for risikovillig kapital og kunsten at bygge partnerskaber for at kunne kickstarte en grøn omstilling
  • Henrik L. Bang, Direktør for Bygherreforeningen, vil sammen med Martin Baltser, Projektudviklingsdirektør Fælledby tale om bygherrernes perspektiv og give os en status på arbejdet med den kommende risikofond, som kan træde til, hvis forsikringsselskaberne træder til side ift. at forsikre biobaseret byggeri.

Og så er vi meget stolte af også at kunne byde velkommen til Minister Jeppe Bruus, Grøn Trepart, som vil holde en tale om perspektiverne i den grønne trepart ift. biobaserede byggematerialer. 

Senere på dagen vil du møde fem-seks modige investorcases, som hver især er i gang med at udvikle og/eller producere biobaserede materialer. De vil pitche deres ideer eller værditilbud for et stærkt panel bestående af EIFO v. kundechef Peter Vincentzen, ‘Innovation to Market’ v. partner Mikkel Thomassen, Smith Innovation og The Foodprint Firm v. partner Emil Skals. 

Der er på konferencen sat tid af i programmet til netværk og udstilling, hvor deltagende fonde, investorer og puljer står klar til dialog om finansielle muligheder, og hvor deltagende producenter og leverandører kan udstille deres biobaserede materialer og afsøge muligheder for finansiering.

Program

09:00 Dørene åbnes til markedsplads. Kaffe og croissanter serveres.

09:30 Velkomst
v. Trine Alette Panton, Innovationskonsulent, WE BUILD DENMARK

09:40 Veje til biobaseret byggeri – udfordringer og potentialer
v. Stig Hessellund, Projektchef, Realdania

10:05 Kooperative selskabsformer  – en del af løsningen? 
v. Ulrik Bo Kjeldsen, Chefkonsulent, Kooperationen

10:30 Grøn omstilling, risikovillig kapital og behovet for at bygge partnerskaber   
v. Rolf Kjærgaard, Bestyrelsesleder Invest for Impact Denmark, strategisk rådgiver, investor og tidligere direktør for Vækstfonden

10:55 Bygherreperspektiv og Risikofond på vej 
v. Henrik L. Bang, Direktør, Bygherreforeningen og Martin Baltser, Projektudviklingsdirektør, Fælledby

11:30 Tale ved Minister Jeppe Bruus, Ministeriet for Grøn Trepart 

12:00 Frokost og markedsplads

13:00 Investorpitches og feedback
modereret v. Lars Bonde Lindberg, Proptech Investor, facilitator og entreprenør

Feedback panel:

  • EIFO v. Peter Vincentzen, Kundechef
  • ‘Innovation to Market’ v. Mikkel Thomassen, Partner, Smith Innovation
  • The Foodprint Firm v. Emil Skals, Partner

Der vil være fem-seks pitches fra udviklingsprojekter og virksomheder, der repræsenterer forskellige modenhedsstadier ift. et kommercielt marked. 

15:00 Kaffepause

15:15 Næste skridt. Plenumdebat med oplægsholdere og paneldeltagere

16:00 Tak for i dag

Arrangører

WE BUILD DENMARK
Realdania
Food & Bio Cluster Denmark

Finansieret af

Tillægsopslag vedrørende styrkelse af klyngeindsatsen i Region Sjælland

Dato og tidspunkt

Sted

Gate 21
Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund, Danmark

Pris

Gratis

Tilmeldingsfrist

18. oktober 2024
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Uddanelses- og Forskningsministeriet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse