Kom og oplev Port of Aalborg, en erhvervshavn fyldt med grønne anlægsløsninger og få inspiration til dit anlægsprojekt. Udvid dit netværk, skab kontakter på tværs af værdikæden og så et frø eller to til fremtidige samarbejder.
Port of Aalborg og Erhvervsfyrtårn Femern II står bag Fremtidens Havn, som er et gratis event for havne og virksomheder, der interesserer sig for klimasikring, havneudvidelser, bæredygtig udvikling, anlæg og fremtidssikring af havne.
Dagen skydes i gang med en guidet tour i bus, hvor du har en unik mulighed for at se havnens mange anlæg og løsninger med en grøn profil.
Hvis du interesserer dig for innovation og emner som Havne-LCA, deponering af råstoffer, partnering og monitorering af anlæg under vand, så håber vi, at du vil blive til eftermiddagens program. Her får du mulighed for at dykke ned i 4 spændende temaer sammen med skarpe eksperter fra bl.a. AAU, SDU, Vejdirektoratet, SWECO, Niras, Munck Havne & Anlæg, Dansk Industri, Andreasen & Hvidberg, Aarhus Vand og en lang række andre virksomheder.
Hvis du ikke har mulighed for at blive til eftermiddagens program, så kan du nøjes med at tilmelde dig formiddagens program og frokost.
09:00 Kaffe og croissant
09:30 Guidet tour på Aalborg Havn m. bus
11:30 Velkomst v. Port of Aalborg
11:45 Frokost
12:30 Infra-LCA nu og i fremtiden
v. Mads Lenschau, Specialkonsulent i LCA og bæredygtighed, Vejdirektoratet
12:50 Hvad gør vi ved de 19 mio. kubikmeter opgravet havbundsmateriale fra Femern forbindelsen?
v. Christian Henriksen, Afdelingschef, Miljø- og Myndighedsforhold, Sund & Bælt
13:15 Innovationboards (vælg én ved tilmelding)
14:00 Kaffepause
14:15 Innovationboards fortsat
15:30 Præsentation i plenum
16:00 Tak for i dag
På den guidede bustur kommer vi forbi en masse vigtige og spændende steder på havnen.
Foto: Port of Aalborg
Der er parkering ved Langerak 14, 9220 Aalborg Øst. Se kort over parkering her
Innovationboard 2: Havne-LCA
Fremtidens havne skal både være konkurrence- og bæredygtige for at kunne tiltrække nye grønne investeringer og skabe legitimitet hos ejerne, som typisk er kommuner. Bæredygtighed som konkurrenceparameter kræver en ny slags dokumentation, en redegørelse for klimabelastningen over havnens levetid, nemlig Livscyklusanalyse LCA.
Port of Aalborg forklarer, hvordan de har benyttet LCA i anlægsarbejdet, Kaj 1080, som vi har set på busturen på havnen. Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål og inviteres til at diskutere og bidrage med egne erfaringer, barrierer og muligheder ved at benytte LCA.
Oplægsholderne går i dybden med betydningen af LCA ift. den grønne omstilling, hvordan der arbejdes med LCA i et myndighedsperspektiv, samt fremtidsperspektiverne ved at benytte LCA.
Input fra deltagerne samt diskussionerne samles og overdrages til oplægsholderne i deres videre arbejde med at udvikle en Havne-LCA.
Innovationboard 3: Partnering
Port of Aalborg er Norddanmarks største logistikhub med en omkringliggende erhvervspark. Hver dag arbejder vi for at gøre det attraktivt for virksomheder at være i Aalborg ved at skabe optimale rammer for et grønnere erhvervsliv, og vi deltager i en række partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner med fokus på grøn omstilling.
Som erhvervspark er vores bygge- og anlægsprojekter et arbejdsområde, hvor vi kan gøre en grønnere forskel. I dag er optimering af bæredygtighed i hele processen et krav til både vores egne aktiviteter og i samarbejdet med projektpartnerne. Det betyder blandt andet, at vi i større projekter ofte benytter os af partneringsamarbejde med de andre aktører, hvor tidlig markedsdialog, tillid og mulighed for løbende projektudvikling er afgørende. Denne metode har været hovedårsag til markante CO2-besparelser i de senere år.
Erhvervsfyrtårn Femern arbejder for mere bæredygtigt megainfrastruktur og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen. Det er ét af de otte lokale erhvervsfyrtårne, som skal være med til at styrke dansk vækst og beskæftigelse samt understøtte udviklingen af de danske styrkepositioner.
Bag Erhvervsfyrtårn Femern står en lang række partnere:
Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Roskilde Universitet (RUC), VUC Storstrøm og erhvervsskolerne i Region Sjælland
Videns- og erhvervsklyngerne WE BUILD DENMARK og Odense Robotics
Erhvervsfremmeaktørerne Erhvervshus Sjælland og Femern Belt Development.
Læs mere på Erhvervsfyrtårn Femerns hjemmeside
Erhvervsfyrtårn Femern er støttet af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.