Iværksættervirksomheden udvikler ny software og lander i finalen

Iværksættere udvikler ny software og lander i finalen

We Build Denmark - Droplet

Har du nogensinde undret dig over, hvad der sker med de iværksættere, som gennemfører vores acceleratorforløb? Du ved nok dem, som har været en del af vores iværksætterforløb under WE BUILD Incubator og Beyond Beta.

Jamen, vi er glade for, at du tænker på det nu 😉 FORDI der findes gode iværksætterhistorier, og så er der PPCD, der springer skalaen. Konstruktions- og softwareingeniørfirmaet, som beregner og designer betonkonstruktioner, har nemlig deltaget i begge forløb. De har anvendt den viden og sparring, de har opnået, til at få konsulenthjælp til at udvikle deres software yderligere, hvilket har landet dem i finalen ved årets UX Nordic Award.

Voucher til konsulentrådgivning
PPCD har via en voucher i Beyond Beta opnået støtte på 100.000 kr. til at købe sig til rådgivning af det digitale designhus /et.al. Sammen har de kigget på PPCD’s brugerrejse på virksomhedens online software, som bruges til at designe bæredygtige betonstrukturer med stål- eller fiberarmering.

Daniel Fester Henningsen og Benjamin Fester Henningsen er medstiftere af PPCD. Herunder fortæller de to forretningspartnere og brødre, hvordan de har oplevet de to acceleratorforløb, og hvad udbyttet har været

Hvad har /et al. helt konkret hjulpet jer med? 

/et al. har bidraget med ekspertviden inden for feltet UX og UI design. De har rådgivet os i, hvordan vi skaber den bedste og mest effektive brugerrejse på greenStruct.dk, samt hvordan vi opstiller gode og simple regler, der er nemme at følge fremadrettet.

Indledningsvist foretog /et al. en brugerundersøgelse af både eksisterende og potentielle nye brugere og deres arbejdsprocesser og udfordringer, når de anvender softwaren på greenStruct.dk. Fælles for brugerne var, at de ønskede et system, der guidede dem godt og sikkert igennem processen, men uden at de mistede kontrollen over outputtet. Det var altså, qua deres faglighed som ingeniører, vigtigt for dem, at de lavede præcise beregninger. De gav dog samtidig udtryk for, at de havde meget at se til på en arbejdsdag, så derfor var det vigtigt for dem, at processen ikke tog for lang tid.

Over en periode på ca. 2 måneder kom /et al. med deres anbefalinger til, hvordan vi i PPCD bedst kunne effektivisere processen. /et al. gav løbende feedback til vores udviklerteam – fra implementeringen indtil lanceringen af den nye version af softwaren.

 

Hvad går den nye software ud på, og hvad kan den?

Den nye version af greenStruct.dk har fået en komplet makeover, så det nu følger brugernes interesser. Ved at rydde op i forsiden, og omdanne den fra et dashboard med en overflod af informationer til en simpel projektoversigt, er det blevet nemmere at danne sig et overblik over igangværende projekter, tidligere beregninger, samt at oprette nye projekter/beregninger.

For at opfylde brugernes ønske om en effektiv beregningssoftware er brugerrejsen blevet forkortet i oprettelsen af en beregning fra 4 til 2 trin. Den gennemsnitlige tid, som er blevet brugt på at lave beregninger, er også halveret. Det betyder, at brugerne samlet kan nå flere beregninger på en dag uden at gå ned på kvalitet.

 

 

Kunne I have haft samme produkt i hånden uden at have fået hjælp og støtte?

Nej. Konsulentens rådgivning og brugerundersøgelserne fra de eksisterende og potentielle fremtidige kunder gav os indblik i nogle af softwarens besværlige, unødvendige og overflødige processer, som vi ellers ikke selv var opmærksomme på.

 

Kunne I efter jeres mening være blevet en af finalisterne i UX Nordic Award uden den hjælp, I har fået fra WE BUILD Incubator og Beyond Beta?

Nej. Selvfølgelig har brugeroplevelsen altid været tænkt ind i softwaren, da vi også selv anvender den på daglig basis. Uden hjælp fra WE BUILD Incubator og Beyond Beta havde vi ikke i samme grad prioriteret at få rådgivning til opgradering af programmets UI/UX så tidligt eller så gennemgribende i softwarens udvikling. Vi ville heller ikke i samme omfang have overvejet vigtigheden af brugernes feedback eller fået indsamlet denne feedback med henblik på implementering af forbedringsforslagene.

WE BUILD Incubator og Beyond Beta har medvirket til, at vi ikke kun tænker på de tekniske og bagvedliggende funktioner i softwaren, men i langt højere grad også overvejer, hvordan den bliver så hurtig og nem at anvende som muligt. Det har mindst lige så stor betydning for vores kunder. Softwaren kan være et teknisk fyrtårn, men hvis ingen kan finde ud af at bruge det eller finder det besværligt at bruge, er det tekniske aspekt ligegyldigt. Det har vi lavet om på, takket være WE BUILD Incubator og Beyond Beta.

 

Hvad betyder det for jer at have deltaget i de forskellige forløb, modtaget voucheren og fået WE BUILD DENMARK’s hjælp?

Beyond Betas voucher har selvsagt gjort det mere overskueligt at vælge at prioritere opgraderingen af softwarens UI/UX. Men det er takket være forløbet med WE BUILD Incubator og hjælp fra Ricky Raaholt og Rikke Hyldahl Nikolajsen, at vores mindset i det hele taget er skiftet fra et meget teknisk perspektiv til også at inkludere brugernes oplevelse, og deres gevinst og fordele ved at anvende vores software.

 

Hvordan går det med softwaren nu, og hvad er næste skridt?

Efter støtten og hjælpen fra Beyond Beta, WE BUILD Incubator og rådgivningen fra konsulenten fra /et al er der sket en forøgelse i antallet af brugere. Vi er gået fra 350 til 850 brugere (+140%) og fra 3 til 30 betalende virksomheder (+900%) på ca. 6 måneder. Det forventes blot at være en god begyndelse, men de næste skridt er at imødekomme endnu flere brugerønsker og øge markedsandelen i både Danmark, Europa og internationalt.

Har du lyst til at blive en del af vores acceleratorforløb?

Du kan få en plads i vores acceleratorforløb, da vi rekrutterer løbende. Kontakt vores kollega Ricky Raaholt på +45 29 47 77 15 eller rry@webuilddenmark.dk for at få en plads på holdet.

 

Nysgerrig på mere?

Læs mere om PPCD her.

Har du spørgsmål om vores acceleratorforløb?

Læs mere om vores iværksætterforløb her.

Kontakt en medarbejder

Del den gode nyhed med andre
We Build Denmark - Stripes
We Build Denmark - Logo
We BUild Denmark - Cluster Management Excellence

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Uddanelses- og Forskningsministeriet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse