Hvordan implementerer man ambitiøse, cirkulære tiltag i arkitektkonkurrencer for det offentlige?

Byggebranchen er enige, vi skal bygge mere bæredygtigt. Det kræver, at vi omstiller os, tænker kreativt og ikke mindst tør at tage den risiko, der følger med. Men der er en del ting, som vi i fællesskab skal søge svar på.

Hvem skal bære hvilke risici? Hvilke krav kan vi stille til et byggeri, hvor alment teknisk fælleseje og forsyningsgaranti er en hindring for visionen? Og hvilke innovative løsninger kan vi få, når vi giver slip på paradigmerne og fokuserer på bæredygtigheden?

I innovationssamarbejdet ”Cirkulære udbud og udbudsmodeller” har Arkitema Consulting med Syddjurs Kommune som bygherre, og i samarbejde med to tilbudsgivende totalentreprenør-teams, arbejdet med udfordringerne ved at skabe bæredygtig og innovativ arkitektur i en tilbudsfase med en arkitektkonkurrence til totalentreprise. Projektet har, med udgangspunkt i udbuddet af Rønde Børnehus, fokuseret på at øge samarbejdet og dialogen mellem tilbudsgivere og bygherre i programmerings- og tilbudsfasen. Det har også haft til formål at facilitere en oplevelse af optimisme, fair fordeling af risikobehæftede forhold og jævnbyrdige konkurrencebetingelser, inden for tilbudslovens rammer. Derudover har tilbudsgiverne, som en del af projektet testet nye tekniske løsninger og designgreb med fokus på at nedbringe bygningens klimaaftryk så meget som muligt.

Det cirkulære udbud

Arkitema udarbejdede, i samarbejde med bygherre, en udbudsstrategi, hvor cirkulære designprincipper var et afgørende konkurrenceparameter. Det var en stor prioritet for bygherreteamet, at projektets bæredygtighedsstrategi blev integreret i bygningens arkitektur både i form af funktion, designkoncept og æstetik. I stedet for at arbejde med bæredygtighed som en selvstændig programmering og et tillæg til et konventionelt byggeprogram, blev bæredygtighedskravene integreret i samtlige udbudsdokumenter, på linje med traditionelle udbudskrav. Derudover blev der i bæredygtighedsvisionen lagt vægt på en detaljeret beskrivelse af bygherres intentioner og prioriteringsstruktur for projektets bæredygtige fokusområder for at sikre så gennemsigtige vilkår som muligt i henhold til evaluering af cirkulære designprincipper som tildelingskriterie.

Der har i hele processen været en tæt og imødekommende dialog mellem bygherre og de indbudte totalentreprenør-teams. Processen har givet en menneskelig og respektfuld relation mellem parterne og bidraget til modtagelsen af to konditionsmæssige tilbud, der begge i høj grad levede op til udbudsmaterialets intentioner.

Den åbne dialog resulterede ligeledes i et udbudsmateriale, der primært beskrev bygningens funktionelle behov, men ikke stillede krav til æstetik og imødekom brug af uafprøvede byggematerialer, metoder og genbrugsmaterialer. Dertil blev afdækning og redegørelse af mulige risici indarbejdet som et delkriterie under tildelingen for cirkulære designprincipper, ligesom bygherre (med juridisk rådgivning) udviklede et godkendelsesparadigme til tilbudsfasen, i tilfælde af at tilbudsgiverne ønskede præaccept af risikofyldte innovative løsninger.

Tværfagligt samarbejde og gensidig tillid har sikret et mere bæredygtigt tilbud

For tilbudsgiverne har processen krævet et afgørende tværfagligt samarbejde meget tidligt i konkurrencefasen. Det har resulteret i stor tillid mellem de projekterende og de udførende, en gennemgribende iterativ designproces og et højt kommunikationsniveau. Det har som forventet også medført et øget tidsforbrug i de indledende faser.

Det har været et gennemgående emne at tænke genbrug som et designelement ud fra tankegangen ”genbrug/materialer før blyant”. For yderligere at understøtte projektets bæredygtighedsstrategi og give større økonomisk råderum for kvalitet i byggeriet, har bygherre ligeledes løbende søgt, besigtiget og indsamlet genbrugsmaterialer fra andre byggeprojekter i kommunen. I konkurrencefasen har det dog været svært at afklare hvilke genbrugsmaterialer, der vil være tilgængelige, når byggeriet senere skal realiseres. For designfasen har det givet den udfordring, at man ikke kender alle materialer, og dermed ikke, i samme omfang som normalt, kan styre det arkitektoniske udtryk. GPP Arkitekter har derfor udarbejdet en arkitektonisk strategi for et facadeudtryk, der er rummer mulighed for at indarbejde og sammensætte mange forskellige materialer. Derudover er arbejdet dybdegående med konstruktionsprincipper og undersøgelser for, hvilket modul der giver mindst muligt spild af byggematerialer.

Arbejdet har også resulteret i et materialekatalog udarbejdet af Arkitektfirmaet Hovaldt, der indeholder en bred information om byggeprodukter heriblandt GWP-værdier, brandgodkendelser, akustiske egenskaber mv.

I forhold til det omkringliggende landskab har MBYland bl.a. haft som målsætning at minimere kørsel i landskabsprojektet. Herunder at sikre at overskudsjorden fra udgravninger bliver genbrugt til at skabe et spændende legelandskab og anvendelse af lokale materialer som ler, grus og bundopbygningsmaterialer, der påtænkes at udgraves lokalt. Derudover påtænkes sten der bliver fundet under udgravning at indarbejdes som stenbunker, der skaber levesteder for mindre dyr og insekter, samt inddragelse af lokalsamfundet med bidrag til levende og døde planter, træer og landskabelige elementer, der kan bidrage positivt til biodiversiteten.