e-STANDS deltager i WE BUILD Incubator

e-STANDS er med i WE BUILD Incubator

 Iværksættervirksomheden e-STANDS deltager i vores acceleratorforløb for iværksættere i bygge- og anlægsbranchen. De næste måneder skal de sammen med vores hold af eksperter sætte fokus på deres udvikling.

Her fortæller virksomhedens stifter, Jesper Farver, og den ansvarlige for salg, marketing og forretningsudvikling, Jonas Veggerby Carstensen, hvorfor de har meldt sig til WE BUILD Incubator, og hvordan deres elektroniske cykel- og løbehjulsstativ kan komme bygge- og anlægsbranchen til gode.

 

Fortæl os om jeres forretning, og hvad det er for et problem, som I gerne vil løse?

Med vores nye og patenterede parkeringsløsning ønsker vi at bryde den negative udvikling inden for cykeltyverier, herunder specielt el- og ladcykler.

Samtidig ønsker vi at imødekomme det stigende behov, som der er for sikker opbevaring og opladning af et batteri under parkering. Et moderne APP-styret interface sikrer den bedste brugeroplevelse.

Med samfundets massive fokus på at nedbringe transportmidler drevet af forurenende brændstoffer, kan vi konstatere, at elcyklen bliver et mere og mere populært alternativ. Dog har vi erfaret, at infrastrukturen og netop sikring og opladning ikke har fulgt med udviklingen i salget af el-cykler, og vi mener, at e-STANDS hermed står stærkt i markedet i denne overgangsfase.

 

Hvorfor meldte I jer til WE BUILD Incubator, og hvad håber I at få ud af at være med?

Vi har meldt os til WE BUILD Incubator for at få sparring omkring salg og blive en del af WE BUILD DENMARK’s netværk.

 

Hvordan fik I ideen til jeres virksomhed, og hvem er en del af jeres team?

Idéen opstod, da vi så vinderen af en konkurrence om at designe et tyverisikkert cykelstativ. Efterfølgende gennemgik vi alle de indsendte forslag. Det førte til en målsætning om at designe et cykelstativ, hvor brugeren ikke behøver at medbringe en kæde- eller bøjlelås. Og samtidig ønskede vi, at skulle det være en løsning, der ikke kunne brydes med en boltsaks.

Teamet består af følgende medarbejdere:

  • Jesper Farver, stifter og maskiningeniør
  • Jonas Veggerby Carstensen, ansvarlig for salg, marketing og forretningsudvikling og har 15 års erfaring som selvstændig
  • Kim Martinsen, investor/partner og stifter og direktør for Seasat siden 2004 - maritim satellit-kommunikation

Hvor i bygge- og anlægsbranchen mener I, at jeres produkt vil gøre mest gavn?

Overalt. Vores løsning er relevant både i den offentlige og private sektor og ligeledes i både nybyggeri og renovering.

 

Hvad har I indtil videre fået ud af at være med i WE BUILD Incubator og at være medlem af WE BUILD DENMARK?

Vi har fået værktøjer, som vi kan bruge i vores salgsarbejde. Derudover har vi fået udvidet vores netværk med nogle relevante aktører, som vi selv ville have haft svært ved at finde og/eller få adgang til.

 

Nysgerrig på mere?

Læs mere om e-STANDS her.

Har du spørgsmål om WE BUILD Incubator?

Læs mere om WE BUILD Incubator her.

Kontakt en medarbejder

Del den gode nyhed med andre

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Uddanelses- og Forskningsministeriet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse