Nedrivning

35 millioner til at kickstarte cirkulære samarbejder i bygge- og anlægsbranchen

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udvalgt projektet ”CLOSING THE LOOPS”, der understøtter implementering og skalering af cirkulære tiltag i små og mellemstore virksomheder og deres værdikæder. WE BUILD DENMARK er med i konsortiet bag ansøgningen og sikrer dermed at en del af midlerne ender hos virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. I alt har projektet fået bevilget 195 millioner.

 



Cirkulær økonomi er afgørende for at nå klimamålene. Men omstillingen fra en lineær til en mere cirkulær økonomi er svær, og det kræver samarbejde på tværs af organisationer, værdikæder og sektorer. CLOSING THE LOOPS bidrager til at omstille Danmark til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi via konkrete værdikædesamarbejder. Bygge- og anlægsbranchen får 35 millioner, og langt størstedelen af midlerne ender ude hos virksomhederne, hvor de gør størst gavn:

 

 

– Vi er vildt begejstrede for anerkendelsen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har valgt at fokusere massivt på cirkulær økonomi. I de seneste år har vi talt højt om værdien af cirkulær økonomi, og nu kan vi for alvor sætte handling bag ordene. Vores mål er at starte med de mest ambitiøse virksomheder og sikre flest mulige midler til virksomhedernes udviklingsarbejde, for det er der, vi skaber reel innovation og forandring, siger Christina Grann Myrdal, Innovationschef i WE BUILD DENMARK.

Christina Grann Myrdal
Innovationschef, WE BUILD DENMARK

De 8 planlagte værdikædesamarbejder inden for byggeri og anlæg 

Cirkulært vinduesparti

Digitalisering og automatisering af byggematerialer og cirkulære processer

Skalering af biogene, CO2-lagrende typehuse

CBB: Cirkulært Biogent Byggesystem

Genvinding af råstoffer fra overskudsjord

Genbrugssystem for trægulve

Genanvendelse af råstoffer i produktion af ny asfalt

Fra affald til 3D printet bolig

 

 

Stor opbakning fra branchen 

Som en del af processen har WE BUILD DENMARK været med til at etablere 8 stærke værdikædesamarbejder med 29 virksomheder og videninstitutioner. De skal bl.a. arbejde med digitale teknologier, nye forretningsmodeller, cirkulære produkter, take-back ordninger, præfabrikation, designmetoder, recirkulerede råstoffer mv. Netop samarbejde i værdikæderne har Christina Grann Myrdal stor tiltro til: 

 

– Værdikædesamarbejder er nøglen til en mere cirkulær økonomi i branchen, fordi én virksomhed ikke kan gennemføre en cirkulær omstilling alene. De er afhængige af deres værdikæder – af hinanden. CLOSING THE LOOPS understøtter at virksomhederne i fællesskab løfter barren, bygger ovenpå hinandens kompetencer og deler risici og gevinster. Vi har allerede gode erfaringer med denne type samarbejde, og vi oplevede et enormt engagement i vores dialoger med virksomhederne, så jeg er sikker på, at det bliver en succes, afslutter Christina Grann Myrdal.

Christina Grann Myrdal
Innovationschef, WE BUILD DENMARK

Deltagerne i de 8 samarbejder 

A. ENGGAARD, A:Gain, EcoCocon, EFFEKT, Force Technology, Gate 21, GreenDozer, Home.Earth, IKANO Bolig, JDH-BYG, Johs. Sørensen & Sønner Århus, Junh, Kilden og Hindby, Krone Vinduer, Lendager Architects, Niras, Nordic Waste, Nordic Wood Industries, P. Olesen, Roust Element, Scandi Byg, Solum, SR-Gruppen, Stykka, Teknologisk Institut, Vejdirektoratet, Wissenberg, WOHN, ZupplySite. 

Flere midler kan være på vej 

Størstedelen af værdikædesamarbejderne er etableret, og de kan nu for alvor sætte gang i arbejdet, efter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede CLOSING THE LOOPS som vinder af programudbuddet ’Cirkulære værdikæder for SMV’er’. Der er yderligere reserveret ca. 20 millioner til at iværksætte flere værdikædesamarbejder, som virksomheder kan søge. 

Konsortiet bag CLOSING THE LOOPS 

  • Food & Bio Cluster Denmark
  • Lifestyle & Design Cluster
  • CLEAN Cluster
  • WE BUILD DENMARK
  • Teknologisk Institut
  • Erhvervshus Nordjylland
  • Erhvervshus Midtjylland
  • Erhvervshus Sjælland
  • Erhvervshus Hovedstaden
  • Erhvervshus Sydjylland
Del den gode nyhed med andre

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Uddanelses- og Forskningsministeriet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse