Sustainable Infrastructure

Dato for event:
21. november 2023, 08:00
Tilmeldingsfrist
20. november 2023

I fremtiden vil flere og flere bo i byerne, og det stiller store krav til, hvordan vi udvikler vores urbane rum og sammenhængene mellem alle de funktioner, som byerne skal have. Vær med, når vi sætter fokus på sammenhængen imellem infrastruktur, trafik, mobilitet og en bæredygtig byudvikling, hvor vi mindsker byernes udledninger.

På konferencen kan du blive klogere på det strategiske arbejde med bæredygtighed og infrastruktur, som foregår både på nationalt plan og ude i kommunerne. Du får også inspiration fra konkrete eksempler, der kan hjælpe dit næste byudviklingsprojekt med at blive smartere og understøtte den grønne omstilling. Desuden kan du lade dig inspirere af nogle af de førende hjemlige tegnestuer, som har stor erfaring med byudvikling, mobilitet og bæredygtighed.

Kom og vær med, når vi i løbet af to spændende dage skal høre om mulighederne og udfordringerne i byplanlægning, når det kommer til at udvikle byer, hvor bæredygtighed og mobilitet går op i en højere enhed. Et intensivt program med ekspertoplæg, casestudies, praktiske eksempler og spændende diskussioner med ligesindede branchekollegaer, som vil give dig værktøjer og viden til at løfte kvaliteten i dit eget arbejde, hvad enten du arbejder som byplanlægger i en kommune eller som rådgiver i det private.

Som medlem af WE BUILD DENMARK får du rabat på billetten – tag fat i Clara Røder, så hjælper hun dig med en rabatkode.

 

Find programmet, talerne og tilmeld dig her 👇

Målgruppe

 

Konferencen er henvendt til byplanlæggere og beslutningstagere i det private, kommuner, region og stat, der arbejder med at udvikle byernes infrastruktur.

Derudover henvender den sig også til dig, der arbejder med mobilitet og trafik, og til dig, der beskæftiger sig med den intelligente udvikling af byerne.

Endelig er konferencen også relevant for dem, der som rådgiver arbejder med byplanlægning og den bæredygtige omstilling af vores urbane miljøer.

WE BUILD DENMARK står bag konferencen sammen med

I
Starttidspunkt
21. november 2023, 08:00
]
Sluttidspunkt
22. november 2023, 16:00
Sted

Charlottehaven
Hjørringgade 12C
2100 København Ø

Pris
5.995 – Early bird indtil 11. august 6.495 – Særtilbud indtil 25. august 6.995 – Normalpris fra 26. august SÆRPRIS FOR KOMMUNER: 4.495 – Early bird indtil 11. august 4.995 – Særtilbud indtil 25. august 5.495 – Normalpris fra 26. august
Tilmeldingsfrist
20. november 2023