Event

Netværk for præfabrikation i byggeriet – møde 7

Netværket besøger Peikko Danmark i Odense, hvor vi sammen med dig sætter fokus på cirkulære forretningsmodeller.

Denne gang har vi allieret os med tre oplægsholdere:

– Jonas Høg fra Peikko Danmark vil fortælle om, hvordan de arbejder med cirkulære løsninger og produkter som fastgørelsesmidler og komponenter til betonelementer, der gør det muligt at genanvende betonelementerne uden at skære elementet fri og beskadige armeringen.

– Henrik Brøner Jørgensen fra SDU vil præsentere et af WE BUILD DENMARK’s innovationssamarbejder. Projektet har fokus på at skabe samlinger af betonvægge, der gør det muligt at sikre lastoverførende samlinger – også ved genanvendelse af betonelementet, så en samling, der er designet for adskillelse.

– Sofie Frydkjær Witte fra Teknologisk Institut vil runde netværksmødet af med, hvordan du kan gribe en cirkulær forretningsmodel an, og hvilke muligheder din virksomhed har inden for området.

Står du over for eller er det første gang du hører om cirkulære forretningsmodeller, så tøv ikke. Vi kigger på udfordringer og muligheder med cirkulære briller, og hvordan man kommer i gang med egne produkter og virksomhed.

Spørgsmålet er ikke om vi skal gøre tingene anderledes i fremtiden, men hvordan vi gør tingene anderledes. Kigger vi ind i et byggeri, hvor vi skal leje vores bygningskomponenter som fx det statiske system, som senere vil kunne indgå i et andet byggeri?

Det og meget mere kan du høre om, når netværket for præfabrikation i byggeriet mødes igen lige om hjørnet.

Program

12.00 Ankomst, registrering og frokost

12.45 Velkomst og introduktion
v/ Jonas Søndergaard og Kristian Bork, WE BUILD DENMARK

12.55 Vi udvikler cirkulære løsninger
v/ Jonas Høg, Direktør, Peikko Danmark

13.20 SDU projekt – Vægsamlinger
v/ Henrik Brøner Jørgensen, Syddansk Universitet

14.00 Kaffe og kage

14.25 Cirkulære forretningsmodeller
v/ Sofie Frydkjær Witte, Konsulent, Teknologisk Institut

15.05 Workshop
v/ Sofie Frydkjær Witte, Teknologisk Institut og Jonas Søndergaard, WE BUILD DENMARK

16.30 Afslutning og netværk

Arrangører

WE BUILD DENMARK
Peikko Danmark

Dato og tidspunkt

29. February 2024, 12:00 - 16:30

Sted

Peikko
Magnoliavej 4A, 5250 Odense, Danmark

Pris

Gratis for medlemmer af WE BUILD DENMARK.

WE BUILD DENMARK

Liljens Kvarter 2

2620 Albertslund

info@webuilddenmark.dk

CVR-nr.: 41857331

Uddanelses- og Forskningsministeriet
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse