

Kunstig intelligens er ikke længere kun et fremtidsscenarie. Flere virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er allerede i gang med at anvende AI til at skabe værdi i hverdagen. Men hvordan omsætter man teknologien til praktiske løsninger, der gør en reel forskel i produktionen, projekterne og de daglige arbejdsprocesser?
På dette netværksmøde sætter vi fokus på den praktiske anvendelse af AI med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra branchen. Du får indblik i, hvordan virksomheder arbejder med AI i dag, hvilke gevinster de oplever, og hvilke udfordringer de har mødt på vejen. Du kommer til at høre fra eksperter, som hjælper med at bygge agenterne og andre AI-løsninger og får en masse guldkorn med hjem fra dagen.
Kom med på virksomhedsbesøg
Vi besøger VAM i Brabrand, hvor vi får entreprenørens perspektiv på anvendelsen af AI i en virksomhed med fokus på udførelse af anlægs- og byggeprojekter. Henrik, ansvarlig for AI-implementeringen i VAM, bliver flankeret af deres udvikler Thomas Fink fra Fruity-ai, og de vil sammen gå igennem den løsning, som de er startet på og i fuld gang med at forfine.
Derudover deler Fårup Betonindustri erfaringer fra producentleddet og giver indblik i, hvordan AI kan understøtte processer og beslutninger i en produktionsvirksomhed. Hvordan kommer du fra tegnestuen og over i produktionen med tegninger, som allerede er gennemgået og undersøgt af AI?
Dagens faglige oplæg leveres af AI-ekspert Martin Bengaard fra AI-afdelingen, som vil præsentere konkrete eksempler på anvendelse af AI i byggeriet og give inspiration til, hvordan virksomheder kan komme i gang. Oplægget fokuserer på praktiske muligheder, værktøjer og de første skridt mod en mere datadrevet og AI-understøttet hverdag i bygge- og anlægsvirksomheder.
Du får blandt andet:
Vi glæder os til en eftermiddag med inspiration, konkrete erfaringer og gode faglige drøftelser.
12:15 Ankomst og registrering
12:30 Frokost
13.00 Velkomst og introduktion
v/ Kristian Bork, Innovationskonsulent, WE BUILD DENMARK
13:05 Hvordan bruger VAM AI i deres hverdag - sammen med deres udvikler?
v/ Henrik Bang, Projektleder, VAM & Thomas Fink, Direktør, Fruity-ai.com
14:20 Produktion, minimering af fejl med AI
v/ Brian Knudsen, Direktør, Fårup Betonindustri
15:00 Kaffe og kage
15:20 Hvordan kommer man i gang med AI?
v/ Martin Bengaard, Co-founder, AI-afdelingen
16:30 Tak for i dag og netværk
v/ Kristian Bork, Innovationskonsulent, WE BUILD DENMARK
